Når en hund ikke er rask, skyldes det som regel en fysisk årsag. Men psykiske påvirkninger kan også spille en rolle. Hos mennesker er det velkendt, at stress og nervøsitet kan give maveproblemer eller mavesår – og noget tilsvarende kan faktisk også ske hos hunde.
Af Finn Boserup
Når kroppen reagerer på følelser
Psykosomatiske reaktioner opstår, når psykiske belastninger påvirker kroppen. Det kan for eksempel ses i ændringer i blodtryk, mave-tarmsystem, pupiller og andre fysiske funktioner. Et enkelt og fredeligt eksempel er det, mange dyrlæger og hundeejere har oplevet: En hund, der er bange hos dyrlægen, får udvidede pupiller. Selv når man lyser hunden i øjnene, forbliver pupillerne store – de trækker sig ikke sammen som normalt. Når hunden falder lidt til ro, vender pupilstørrelsen tilbage til det normale.
Det er en typisk psykosomatisk reaktion. Hunden reagerer på hele situationen – både selve besøget og ejerens nervøsitet – og kroppen reagerer derefter.
Når maven siger fra
Et andet eksempel er hunde med tilbagevendende tyktarmsbetændelse. Afføringen veksler mellem at være normal og tynd, og nogle gange er den omgivet af en slimet substans, der næsten ligner cellofan. Der kan være mange årsager – parasitter, bakterier eller andre fysiske problemer – men hos nogle hunde er det forbundet med nervøsitet eller stress.
Jeg havde engang en ung hund i behandling – en blandingsrace ejet af en ung landmand. Hunden og ejeren havde et nært forhold, men flere gange om måneden fik hunden diarre, ville ikke spise og havde tydelige tegn på slim i afføringen. Der blev lavet undersøgelser og prøvet behandlinger, som hjalp lidt – men problemet forsvandt ikke.
Senere blev ejeren arbejdsløs og begyndte at arbejde hjemmefra. Og pludselig forsvandt hundens maveproblemer. Min tolkning var, at hunden ikke kunne finde ro i den uforudsigelige hverdag. Da ejeren var hjemme mere og der kom mere stabilitet, faldt også hundens krop til ro. Lignende tilfælde har jeg set flere af.
Skjult stress og maveproblemer
Dårlig ånde hos hunde kan skyldes tandproblemer – men også maveproblemer. Irritation i mavesækken kan føre til dårlig lugt fra munden, og årsagen kan være stress, som både ejer og dyrlæge har svært ved at få øje på.
Derfor er det vigtigt at få hunden grundigt undersøgt – men også at overveje, om stress eller uro i hverdagen kan spille ind.
Et sidste eksempel
En familie havde to glade og rolige golden retrievere. Den ældste var ti år, den yngste fire. De havde et godt forhold til hinanden, og alt virkede harmonisk. Men den unge hund havde dårlig ånde, selvom tænderne var fine. En kikkertundersøgelse viste mavekatar. Behandlingen hjalp i en periode, men lugten vendte tilbage.
Kort tid efter blev den ældre hund syg og døde. Alle var spændte på, hvordan den unge hund ville klare at være alene. Overraskende nok blev den mere fri, aktiv og tryg – og efter nogle måneder var den dårlige ånde forsvundet.
Måske havde den yngre hund været mere trykket af den ældre, end familien havde opdaget. Først da den stod alene, fandt den ro og balance – også fysisk.
Konklusion
Langvarig stress – selv den vi ikke selv bemærker – kan have stor betydning for en hunds helbred. Når vi ser uforklarlige symptomer, bør vi ikke kun tænke på fysiske årsager. Den følelsesmæssige tilstand kan også spille en rolle.
