Kattens sundhed – kort fortalt

En kat i hjemmet giver mange glæder og store oplevelser. Der medfølger imidlertid også forpligtelser og et stort ansvar. Det vigtigste er at give katten en god tilværelse og sikre, at den har et godt helbred. Hertil hører det rigtige foder, de rigtige vacciner samt regelmæssige sundhedseftersyn hos dyrlægen.

Kattens sundhed handler både om almindelige forebyggende tiltag samt om kattens adfærdsmæssige sundhed. Sidstnævnte er emnet for en anden af Dyrefondets pjecer: ”Kattens adfærd – kort fortalt”, der omhandler en bred vifte af emner inden for forståel- se af katteadfærd. Du finder den på www.dyrefondet.dk

I denne pjece finder du en række gode råd og vejledning om, hvordan du sikrer dig at din kat rent fysisk er sund og rask.

Vaccinationer

Hvad skal man vaccinere imod

Den almindelige kattevaccine beskytter normalt katten mod kattesyge – også kaldet – “felin panleukopeni”, samt de to sygdomme, som populært er kendt som kattein- fluenza: “Felin rhinotracheitis herpesvirus” og “felin calicivirus”.

Kattesyge er en meget alvorlig sygdom, som kan have et hurtigt forløb med feber, opkastninger, diaré og forstyr- relser i centralnervesystemet. Det fører desværre hyppigt til dødsfald. Der er ingen specifik behandling. Nogle kat- te overlever ved støttebehandling, men oftest er forløbet fatalt selv med behandling.

Katteinfluenza angriber respirationssystemet med nysen og øjenflåd, men der kan også være infektioner i mundhulen. Der findes ingen specifik behandling

mod influenzavirus, men katte overlever som regel med støttebehandling. Senere kan kattene dog få tilbageven- dende øjen- og luftvejsproblemer. Derfor er det vigtigt at vaccinere sin kat mod disse tre sygdomme.

Derudover kan det være relevant at vaccinere mod felin leukæmi virus – også kaldet FeLV eller katteleukæmi. Det er en virusoverført sygdom, der nedsætter kattens

immunforsvar (ligesom katteaids), så den kan få uhelbre- delige infektionssygdomme. Om vaccinen er nødvendig, kan man vurdere, alt efter den pågældende kats livsstil. Katte kan få katteleukæmi ved tæt kontakt med en smit- tet kat eller ved bidsår. Smitten udskilles bl.a. via spyttet. Kattene kan være smittede længe før sygdommen bryder ud, så tilsyneladende raske katte kan smitte andre.

Har man en kat, der færdes ude, deltager i udstillinger eller af og til kommer på kattepension, bør den derfor vaccineres mod katteleukæmi. Hvis du har en indekat, der normalt ikke møder andre katte, kan din dyrlæge hjælpe med at vurdere nødvendigheden af vaccinen mod FeLV. Hvis indekatten slipper ud, vil den nemt kunne komme i slagsmål med andre katte, der opfatter stedet som deres territorium og sygdommen kan smitte ved bidsår.

Når katten bliver vaccineret, får den også et sundheds- eftersyn. Det er i sig selv en rigtig god ide, for så kan dyrlægen fange eventuelle problemer i opløbet.

Disse sygdomme vaccinerer man katte for: https://www. ddd.dk/dyreejere/vaccination-af-hund-og-kat/

Katten PÅ REJSE

Skal man til udlandet med sin kat, kræver myndigheder- ne, at katten er vaccineret mod rabies (hundegalskab) samt at katten er mærket og den har et pas. Hvor ofte katten skal vaccineres varierer fra land til land, så spørg din dyrlæge om, hvordan det forholder sig, der hvor du skal hen. På fødevarestyrelsens hjemmeside www.fvst. dk kan du læse mere om rejser med dyr.

Hvornår skal man vaccinere sin kat?

Hvis kattens mor er vaccineret, er killingen dækket indtil den er ca. 11-15 uger gammel. Killinger må først kom- me fra deres mor, når de er 12 uger gamle. Opdrætteren kan vælge at vaccinere fra killingerne er otte uger alt afhængig af, hvilken vaccine, der er tale om. Jo tidligere killingen bliver vaccineret, jo bedre er den beskyttet.

Men den nye katteejer kan vente, til killingen er kommet til sit nye hjem efter de 12 uger. Det er naturligvis godt at lade nogle dage gå, efter man har fået killingen, så den har fået tid til at slappe af og er blevet bekendt med sine

nye omgivelser. Den første vaccine skal gentages tre-fire uger efter (når killingen er 16 uger gammel) og derefter en gang om året. Man anbefaler desuden en ungkatte- vaccination, når katten er 6-8 måneder gammel.

Det er vigtigt at huske, at katten stadig kan blive syg, selvom den er vaccineret. Det kan ske, hvis infektions- presset er tilstrækkelig stort. Men samtidig er det værd at vide, at risikoen for at blive syg er langt lavere for vaccinerede katte og at forløbet af sygdommene typisk er mildere.

Orm

Katten får fortrinsvis to slags orm, spolorm og bæn- delorm.

Spolorm (Toxocara cati) er rundorm, der ligner spaghet- ti. De er fem til 12 cm lange. De voksne orm lever af tarmindhold i kattens tarmkanal. Men ormen har flere

livsstadier. Som en del af livscyklussen hostes ormene op fra lungerne og synkes tilbage til tarmkanalen. Det kan give hoste.

Katten kan blive smittet som killing via modermælken eller fra omgivelserne. Katte kan også smittes af deres byttedyr. Spolorm er oftest et problem hos killinger og drægtige katte. Har voksne katte ellers problemer med spolorm, kan det være et tegn på anden sygdom. Spo- lorm behandles med receptpligtig medicin. Ser du tegn på orm, skal du derfor kontakte din dyrlæge, som vil vejlede dig.

Bændelorm: Der findes to arter af bændelorm, som er almindelige hos katte i Danmark. Den ene art, Taenia taeniaeformis, overføres med de byttedyr, som katten spiser. Den anden, Dipylidium caninum, overføres via lopper.

Bændelorm lever som voksne orm i kattens tarmkanal. Bændelorm er en fladorm og en ledorm, som udskiller led med æg i. Leddene kan ses på inficerede katte omkring anus og i hårene på halen. De ligner fladtrykte riskorn, som kan trække sig sammen.

Bændelorm har brug for en anden vært til at udvikle sig – en såkaldt mellemvært. Det kan f.eks. være mus eller rotter, som katten spiser og bliver smittet fra. Har katten bændelorm, er det smart også at tjekke den for lopper, der som nævnt også kan overføre bændelorm.

Bændelorm behandles med receptpligtig medicin, og du skal derfor kontakte din dyrlæge, hvis du ser bændelorm. Man kan i øjeblikket behandle bændelorm med piller og spot-on medicin. Bændelorm er normalt ikke farlige for katten.

Det kan være svært at give sin kat en ormekur. Mange tabletter smager dårligt, men der er udviklet midler med kødsmag, der måske kan friste din kat. Flere medicinalfirmaer prøver at imødegå udfordrin-

gerne og nogle nyere præparater kan dryppes i nakken på katten, så du ikke behøver at lokke

den til at sluge medicinen. En del katte bryder sig imid- lertid heller ikke om at få ormemiddel dryppet i nakken, så du skal nok prøve dig frem.

Lopper og flåter

Loppen er en lille parasit, som i sit voksne stadie suger blod fra katten. Det sker, når lopperne skal parre sig, for faktisk er det en meget lille del af loppens livscyklus, den lever på katten. Det meste af sit liv tilbringer loppen i omgivelserne. Som tommelfingerregel siger man: ”at for hver loppe, der er på katten, er der 100 i omgivelserne”. Der findes et utal af loppemidler på markedet. Tal med din dyrlæge, før du behandler katten. Nogle af de midler, der virker for hunde, er direkte giftige for katte og nogle midler er uden virkning.

I de seneste år er der kommet fokus på sygdomme der overføres med flåter, og de kan desværre også ramme vores katte. Ud over borreliose (borrelia) handler det også om infektionen anaplasmose, der kan give symp- tomer som feber, træthed, nedsat appetit samt mave- og tarmforstyrrelser. Anaplasmose medfører færre blodpla- der og en inficeret kat kan derfor også udvise tegn på smerter og ømhed. Hjernebetændelsen TBE er i skriven- de stund den mest alvorlige sygdom, der heldigvis sjæl- dent rammer katte. Lidelsen kan imidlertid være dødelig.

Husk at loppe- og flåtmidler, der indeholder det aktive stof permethrin, er livsfarlige for katte. Katte kan dø, hvis vi bruger produkter, der beskytter os selv og vores hunde, til dem. Brug derfor altid kun præparater, der er udviklet specifikt til katte! Spørg på dyreklinikken, hvis du er i tvivl.

Kønsmodenhed

Hunkatten kommer i brunst når den er fire-ti måneder gammel. Hunkatten kommer i løbetid i begyndelsen af året. Det vil sige i februar/ marts måned, når lyset begynder at tage til.

Den vil fortsætte med at være i brunst, indtil sent efterår eller til den bliver drægtig. Man kan afbryde brunsten – for eksempel med en operation (sterilisation), hvor man fjerner kat- tens æggestokke. Det er den sundhedsmæs- sigt mest forsvarlige metode til at undgå, at hunkatten bliver drægtig. En anden mulighed er at give katten p-piller. Bivirkningerne ved

p-piller er dog så store, at de kun bør anvendes undtagelsesvis, hvis man for eksempel ønsker at hunkatten får killinger næste år. Det bør bemærkes, at P-piller ikke er en 100 % garanti mod drægtighed.

Hunkattene kan blive meget stressede af at komme i brunst ca. hver tredje uge, hvilket ikke er unormalt. En del katte bliver som følge heraf urenlige og taber sig. Også af den grund er sterilisation en god idé.

Hankatten vil ofte begynde at vise territo- rialadfærd og mærker sit territorium ved at strinte på ting som for eksempel møbler og vægge. Begge køn bliver rastløse, miaver mere og hankatten kan også komme i flere slagsmål med andre katte.

Det kan være meget svært at leve sammen med en kat, der ikke er neutraliseret.

Den gamle kat

I dag bliver katte ældre, end de gjorde førhen. Det skyldes den bedre pleje og den generelt høje sundhedstilstand. Derfor ser vi i dag også flere aldersbetingede lidelser hos katte, end vi gjorde før i tiden. Det er ikke usædvanligt, at katte bliver 15 til 20 år i dag. En kat kommer i ældregruppen, når den er syv til ti år gammel.

Den ældre kat har andre problemer end den unge kat. Det er vigtigt, at man lægger

mærke til symptomer og adfærdsændringer. Legeadfærd er en god indikator på kattens velbefindende. Hvis katten mister interessen for at lege, kan det være tegn på smerter eller sygdom. Hopper den ikke op på sin sædvanlige plads, kan det være, fordi den har ondt – even- tuelt som følge af gigt, der rammer mange æl- dre katte. Hold også øje med om katten drikker mere, end den plejer, om den spiser meget og alligevel taber sig og om den har forstoppelse eller diaré. Ser man forandringer, skal man kontakte sin dyrlæge. Samtidig er det vigtigt ved de årlige vaccinationer at tale om kattens trivsel. Et stort problem hos mange ældre

katte er parodontose og tandsten. Hvis din kat pludselig holder op med at spise tørkost, kan det være et tegn på tandproblemer. Du kan læse mere i Dyrefondets pjece ”Pas på kattens tænder – kort fortalt”.

Det er også en god ide jævnligt at få taget en blodprøve for at se, om der er nogle forandringer i for eksempel lever- eller nyreværdier.

Ved det årlige eller halvårlige tjek vil dyrlæ- gen lave et sundhedseftersyn af katten, hvor man kan fange mange potentielle problemer i opløbet.

Fodring

Katten er et rovdyr og den skal have foder, der indehol- der meget protein. Uanset om katteejeren selv er vegetar eller veganer, kan man ikke overføre sine egne spise- vaner til katten. Kattens tarm er meget kort, sammen- lignet med et menneskes. Et kort tarmsystem er typisk for rovdyr, og det betyder, at katten har behov for føde, der optages nemt og hurtigt. Det betyder foder med højt indhold af kødprotein. Der findes mange udmærkede fodermærker på markedet. Nogle katte har specielle behov – det gælder for eksempel killinger, ældre katte og langhårskatte.

Husk også, at du altid kan tage en snak med din dyrlæge eller veterinærsygeplejerske om, hvilket foder der passer bedst til din kat.

Overvægt

En af de hyppigste lidelser hos katte er overvægt. Mange er vandt til at se katte, der er let til moderat overvægtige, og de vil fejlagtigt betragte en normalvægtig kat som værende for tynd. Der er flere årsager til at katte bliver overvægtige. En tamkat behøver sjældent at arbejde for at få mad, og katteejere syntes ofte, at det er synd at sætte deres kat på kur. En kat kan se meget lidende ud

og være ganske standhaftig, hvis den får andet end sit favoritfoder.

Katte har ikke kun fedt under huden, men også inde i bughulen omkring organerne. På foderposen er der ofte en vejledning om, hvor meget katten skal have, men behovet kan variere meget fra kat til kat alt efter type og afhængigt af, hvor meget motion den får. Men overvægt er heldigvis også en af de ting, der bliver kontrolleret ved den årlige vaccination i forbindelse med sundhedsefter- synet. Læs mere om hvordan man forebygger overvægt i brochuren ”Kattens adfærd – kort fortalt.”

Pjecen er gratis for dig, men ikke for Dyrefondet.

Den er dyr at udarbejde, trykke og udsende.

Derfor håber vi, at du har lyst til at støtte os. Ethvert beløb modtages med stor taknemlighed!

WWW.DYREFONDET.DK

Kattens sundhed

– kort fortalt