Er din hund blevet mere bidsk – eller er din kat mere reserveret? Har du tænkt, at den måske bare er blevet lidt sær? Så er det værd at overveje, om dyret faktisk har ondt.
Af Finn Boserup, dyrlæge
Vi mennesker kender det godt: Et jag i ryggen, hovedpine der vender tilbage, eller ondt i maven uden nogen tydelig grund. Den slags kan trække humøret ned. Det samme gælder for vores dyr. De siger det bare ikke med ord – de viser det i deres adfærd.
Katten, der ikke længere ville kæle
For noget tid siden undersøgte jeg en kat, som havde ændret sig markant. Den plejede at være kælen og opsøgende – men nu gemte den sig, ville ikke kæles med og hvæsede, hvis man nærmede sig. Særligt når ejeren nærmede sig fra venstre side, blev katten vred og bed ud efter hende.
Katten spiste og drak normalt, havde ikke feber, og alt tydede på, at den ellers var sund og rask. Men adfærden var tydeligvis ændret. Jeg begyndte at mistænke, at der var noget fysisk galt – måske i venstre side af kroppen.
Undersøgelsen viste, at katten havde højt tryk i det venstre øje – en tilstand kaldet grønt stær. Det er en smertefuld sygdom, som ubehandlet fører til blindhed. Katten var altså ikke sur – den havde ondt. Vi satte behandling i gang, og trykket i øjet faldt til et normalt niveau. Allerede få uger senere begyndte den at vise sit gamle, venlige temperament.
I dag – et halvt år senere – leger katten igen i haven, nysgerrig og glad. Måske ser den dårligt på det ene øje, men vigtigst af alt: Den har ikke længere smerter.
Hvalpen med de dårlige hofter
Et andet eksempel er en ung Berner sennenhund, som jeg mødte, da den var 11 måneder. Den var sky og lidt reserveret, og det var svært at få kontakt – også selvom vi brugte godbidder og tålmodighed. Den kom til dyrlægen, fordi den begyndte at halte efter en løbetur.
Ved undersøgelse var der ømhed i det ene hofteled, og vi mistænkte hoftedysplasi. Røntgen bekræftede mistanken: Begge hofter var i dårlig stand, og det stod klart, at almindelig smertestillende medicin ikke ville være nok i længden.
Det kunne have endt med en aflivning. Men ejeren havde tegnet en sygeforsikring – og besluttede at give hunden nye hofteled. Operationen gik godt. I dag er den samme hund tryg, tillidsfuld og glad – også over for sin dyrlæge. Et temperament, der før virkede “sært”, viste sig at skyldes smerter.
Smerte er ikke altid nem at se
Disse to eksempler viser, at ændret adfærd – også det, vi opfatter som dårligt temperament – kan skyldes fysisk smerte. Dyr kan ikke fortælle os, hvor det gør ondt. De trækker sig måske, bliver kortluntede, eller vil ikke længere lege eller nusses.
Som ejere – og som dyrlæger – skal vi være opmærksomme på de små tegn. Et ændret mønster kan være dyrets eneste måde at sige: “Jeg har ondt”.
